Om folkene bag

Peter, Lars & Lars
Bogen “vande” er lavet af:

Tidligere DR Store NØRD og nu havbiolog ved WWF (Verdensnaturfonden), Peter Skødt Knudsen. En helt afsindig dygtig formidler, der desuden står bag WWFs app “Opdag havet”.

Billederne er taget af undervandsfotograf Lars Hestbæk, der er hoppet i dusinvis af jyske søer, fynske bælter, københavnske kanaler, sjællandske dambrug og færgelejer, glemte branddamme og langs landets kyster for at fotografere livet i vores vande, som det ikke er fotograferet før. Har du eksempelvis nogensinde set et nærbillede af en 3-pigget hundestejle i fuld fart? Nej? Det er ikke din skyld. Ingen har nogensinde set et nærbillede af en 3-pigget hundestejle i fuld fart før.

Teksterne er skrevet med fokus på inspirerende information af journalist Lars Thorsen, som tidligere har lavet den sjove brevbog “GODDAG – Jeg ser ingen grund til at omdøbe Bornholm til bæklatten”